Det korte præcise svar er:
TØRT, MØRKT OG LUFTTÆT
Er du ok med dette ultrakorte statement, og giver de 3 ord dig svaret på, hvordan du skal opbevare dine krydderier, så behøver du sådan set ikke læse videre…
Den lidt længere forklaring kommer her:
Krydderier er lavet af tørrede frø, urter, bark, rødder, blomster og nødder, der indeholder forskellige æteriske olier, fenoler, næringsstoffer og aromaer. For at bevare krydderiernes intensive smag og duft så lang tid som muligt, gælder det om af undgå krydderiernes værste fjender: Fugt, lys og luft
Her får du vores bedste råd til, hvordan du pakker og opbevarer dine krydderier, så olier og aromaer ikke fiser af.
- Lad dine Mill & Mortar krydderier ligge lufttæt i den lille pose, de kommer i. Når du åbner posen første gang, så klip posen forsigtigt op (i stedet for at rive den op). Når du har brugt en portion krydderier, så luk posen igen ved at snurre toppen sammen. Og så..
- Ned med posen i dåsen igen, så de ligger helt mørkt
- Drop krydderihylden over komfuret. Her udsætter du krydderierne for fugt og damp, der sammen med varmen fra komfuret, får de flygtige æteriske olier og aromaen til at sive ud.
Du kan se et valg af vores krydderier her
Sidste lille tip:
Køb hele krydderier, når det er muligt: Fx. hele koriander frø, fremfor stødt koriander. Hele muskatnødder fremfor de pulveriserede osv. De hele krydderier holder langt bedre på de flygtige aromaer.
Lovgivningen siger at alle fødevarer, skal have en udløbsdato. Det gælder også krydderier, men det betyder ikke, at de rådner eller bliver dårlige. De bliver bare kedelige, mister farve og en masse af deres smagsnuancer. Chili flagerne bliver fx ved med at være nogenlunde stærke et godt stykke tid, men de frugtige, røgede, søde, syrlige smagsnoter forsvinder. Du kan altid øge dosseringen, hvis dine krydderier er lidt gamle, men hvis smagen skal være lige i øjet, så er det er en god idé at få krydderierne brugt inden udløbsdato!
Velbekomme!