Szechuan Peber, ØKO

Pris
54,00 kr
Pris
54,00 kr
Pris
Udsolgt
Translation missing: da.general.accessibility.unit_price_separator 

Szechuan Timur peber

Szechuan peber er et krydderi, der stammer fra Timur bærret. Bærret består af 2 dele: et korn og en kapsel/frøskal. Kornene fjernes, så det kun er den rødbrune kapsel, der bruges til krydderi. Vores Timur Szechuan er en nært beslægtet variant til den rødlige, kinesiske Szezhuan/Sichuan eller den grønne, japanske Sansho peber.

Smagen er frisk citrus med let styrke og den kaldes også for citrus eller grapefrugt peber. Den giver den lidt prikkende, varme fornemmelse i munden, som er så typisk for denne type peberbær.

Anvendes i klassiske kinesiske, japanske og nepalesiske retter, men vinder hastigt indpas i andre køkkener på grund af de fantastiske smagsegenskaber. Vi har længe ledt efter en økologisk variant af Szechuan peberen og er begejstrede over at det endelig er lykkedes.

Hvordan plukkes peberen?

I Nepal vokser Szechuan Timur peber på tornede buske i mere end 2000 meters højde i det uberørte Himalaya. De stikkende træer kan blive op til 6 meter høje. De små kapsler åbner sig, når de er modne.

Peberen håndplukkes af bjergbønder og fragtes af små stier ned af bjerget, hvor bærrene renses, tørres og håndsorteres.

Sorteringen er for denne peber – såvel som for de fleste andre krydderier – ekstremt vigtig og der er 3 sorteringer:

  • Den første fjerner stilke og andre plantedele
  • Den anden adskiller frøskallen/kapslen fra de små sorte korn 
  • Den tredje udvælger de mest modne frøskaller/kapsler, baseret på deres farve.

Kapslerne er brune med et lyst indre; den kinesiske variant er mere rødlig i farven og den japanske er typisk grøn. Szechuan peber kan let stødes i en morter eller hakkes før brug.

Sådan kan du bruge Szechuan peber?

Szechuan peber er blevet mere og mere populært herhjemme og bruges i mange forskellige sammenhænge: 

I det salte køkken: Szechuan peber er selvfølgelig helt oplagt, når du laver kinesisk mad, men også japansk og nepalesisk. Den gør sig rigtig godt i marinader og chutneys. I saltsyltede og fermenterede grøntsager smager den fantastisk. 


I drinks: Den trendy Szechuan peber hitter også i cocktails og drinksverdenen. Du kan bare Google, så kommer der et hav af gode drinks forslag. 


I det søde køkken: Du kan også pimpe dine desserter op med den syrlige og varme smag. Vi har set den anvendt i chokolademousse, flødeis og mazarinkage - Igen må du spørge Google om opskrifter!


Produkt information:

Økologiske Krydderier
Ingredienser: Økologisk Timut Peber (Szechuan variant)
Nettovægt: 30 g
Opbevares: Mørkt, tørt og lufttæt
DK-ØKO-100 Ikke/Non-EU Jordbrug/Viljely


Bestsellere