Tonka Bønner ØKO

Pris
54,00 kr
Pris
54,00 kr
Pris
Udsolgt
translation missing: da.general.accessibility.unit_price_separator 

Et dessertkrydderi i særklasse, som rives fint og bruges primært i det søde køkken, men også i drinks og i det salte køkken.

 

Hvad er Tonka bønner?

Tonka bønner er frøene fra det blomstrende Cumaru træ, der primært vokser i Central- og Sydamerika. Bønnerne er aflange, mørke og rynkede og ligner nærmest en stor indtørret rosin. Vores Tonka bønner er økologiske og fra Brasilien.

Sådan dufter og smager Tonka bønner?

Tonka bønnen har en intens aroma af vanilje, skovmærke og bittermandel. Andre nævner sandeltræ, magnolie, nellike og endda pære. Har før i tiden været brugt som erstatning for vanilje og har derfor i århundreder været anvendt til bl.a at fremstille parfumer.

Hvordan bruger man Tonka bønner?

De komplekse smagsegenskaber har gjort den populær i det søde køkken. Brug Tonka bønner i is, panna cotta, crème brûlée og andre fløde desserter. Passer smukt sammen med syltede frugter og i finere bagværk, som  Bønnerne rives fint og blandes i de tørre ingredienser eller infuseres i fløde, cremer eller alkohol. Den passer også godt til chokolade og frugt, som jordbær eller abrikos. 

Tonka giver en mere nuanceret og kompleks aroma end vanilje og dens æteriske olier har været anvendt til parfumer i århundreder. Tonka er især set anvendt i det franske dessertkøkken og i kreationer fra de finere parisiske konditorier.

I cocktailverdenen spiller Tonka særligt godt sammen med rom baserede drinks, ligesom bønnerne også har fundet vejen ind i øllets verden. 

Også i det salte køkken giver den intense parfumerede smag mening, eksempelvis til kammuslinger, i en mayo, i en græskarsuppe eller i kartoffelmos. 

Brug Tonka bønner med omtanke

Tonkabønner spises (som vanilje) ikke direkte, men indgår altid som aroma element. Tonkabønner indeholder kumarin, faktisk ret meget af det. Afhængig af voksested og klima mellem 1 og 3,5%.

Så brug ikke mere Tonka end din opskrift siger. En grov tommelfingerregel kan være at mængden af Tonka bønne i dine tilberedninger kan sammenlignes med en tilsvarende mængde vanilje.
Læs ydeligere om dosering og grænseværdier. 

 

Produkt information:

Økologiske Krydderier
Ingredienser: Økologiske tonkabønner.
Indeholder kumarin. Begrænset anvendelse se her
Nettovægt: 20 g
Opbevares: Mørkt, tørt og lufttæt
DK-ØKO-100 Ikke/Non-EU Jordbrug/Viljely