Boller med Safran
INGREDIENSER
BOLLEDEJ:
25 g gær
5 dl. mælk
1 knivspids Safran
100 g sukker
1 stort æg
1 tsk. stødt Kardemomme
15 g Pyramide salt
1.1 kg Manitoba mel
100 g smør
PENSLING:
1 æg
SÅDAN GØR DU:
Rør gæren ud i den kolde mælk. Mort 1 spsk sukker sammen med safran og rør det i mælken. Tilsæt æg, kardemomme, sukker og salt.
Tilsæt mel lidt efter lidt mens røremaskinen kører på middel hastighed indtil dejen samler sig. Start med at tilsæt 1 kg mel, hvis dejen er meget klistret tilsættes efterfølgende 50 - 100 g mere. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet – det tager ca. 5 - 7 minutter.
Skær smørret i mindre stykker og ælt det ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Sæt dernæst dejen til hævning i 1,5 time.
Når dejen har hævet formes bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Fordel dem eventuelt i en bradepande, så de vokser lidt sammen under hævningen. Der bliver ca. 20 stk.
Lad bollerne efterhæve i ca. 1 time ved stuetemperatur. Tænd dernæst ovnen på 220 grader over/undervarme. Pensl bollerne med et sammenpisket æg, når de er hævet færdigt.
Bollerne bages i 10 - 12 minutter til de er gyldne. Lad dem afkøle på en rist og nyd.
VELBEKOMME!
- Fine røde safrantråde dyrket i La Mancha regionen i SpanienFine røde safrantråde - verdens dyreste målt i vægt - hvis eftertragtede aroma, smag og farve bruges i bagværk, saucer, supper samt retter med ris, fisk og grøntsager. Verdens dyreste krydderi. Denne safran er dyrket i La Mancha regionen i Spanien under oprindelsesbeskyttelsen D.O.P.
Hvis du kan lide Safran, så kan du måske også lide: