Det er den også i langt de fleste tilfælde! Men få krydderier skiller sig ud, fordi kiloprisen er høj fx. Vanilje, Kardemomme og verdens dyreste krydderi Safran. Her er prisen så høj at ingen vil betale for en fyldt dåse med safran!
Så mængden afspejler selvfølgelig markedsprisen og da vi bruger de samme dåser til alle krydderier, så varierer pris og mængde i dåserne i 6-7 tilfælde.
Vi skriver altid tydeligt på dåsen, hvor mange gram, der er i den. Tjek det - og husk at gode krydderier er drøje i brug.
”Og hvorfor har I så ikke forskellig emballage til forskellig mængde krydderi, så man ikke føler sig snydt, når man fx. åbner en dåse vanilje?”
At have mange forskellige emballager er ganske enkelt for dyrt, for ressourcekrævende og for uhensigtsmæssig at håndtere både for os, for forhandlerne og for kunderne.
Desuden ønsker kunderne en pæn, ens emballage, som de kan have stående fremme, også selvom dåsen ”kun” er fyldt halvt op.