Om Mill & Mortar

Mill & Mortar blev etableret 1. februar 2008 efter at have været i støbeskeen i et halvt års tid. Bag Mill & Mortar står Iben Büchert, som tidligere har arbejdet i konsulentbranchen, men har nu gjort sin hobby og interesse for mad og fødevarekoncepter til sin levevej.

Iben Büchert

Iben har lang erfaring som iværksætter bl.a. fra Quartz Strategy Consulting, hvor hun var en af stifterne. Om baggrunden for at skabe Mill & Mortar siger hun følgende:

”Jeg har altid interesseret mig for både de kreative og forretningsmæssige aspekter af mad og Mill & Mortar er en drøm, der bliver til virkelighed. Da jeg startede Mill & Mortar brugte jeg selvfølgelig de kompetencer og erfaringer jeg havde fra konsulentbranchen, men jeg trængte også rigtig meget til at komme ud af jakkesættenes og powerpointpræsentationernes verden og arbejde med rigtige produkter. Hvor jeg før ofte skulle gribe andres bolde, så er det skønt at både at kaste og gribe mine egne nu”.

Mill & Mortar holder til i Vedbæk, hvor vi har vores krydderfabrik med lager, produktion og kontorfaciliteter. I dag er vi 10 medarbejdere, som arbejder med at levere krydderier og mandler til forhandlere og distributører i 22 lande.

Koncept & filosofi

Formålet med Mill & Mortar er i al sin enkelhed at fortælle de mange fantastiske historier om krydderierne og at give dig lysten og råvarerne til at krydre din mad. Vi udvælger vores krydderier efter et princip, vi kalder ‘Product of Origin’, og det indebærer at vi går efter:

Krydderier af årets høst, der ligner, dufter og smager, som da de blev høstet. Krydderier med en oprindelse. Vi ved hvornår og hvordan de er dyrket og høstet. Og vi ved, at det er sket på en måde, så jordens ressourcer ikke udpines til skade for mennesker, dyr eller andre økosystemer. Unikke produkter, der kan fortælle en historie om mennesker, der arbejder for at skabe noget unikt.

Men kvalitet er også at forbrugeren bliver vejledt i og inspireret til at bruge råvarerne og at produktet passer til vores livsstil i sit udtryk og ser godt ud på køkkenhylden.

LÆS MERE OM HVORDAN VI ARBEJDER MED KVALITET

Mill & Mortar forhandler krydderier fra hele verden. Vi tilbyder den allerbedste kvalitet, masser af økologi, fair trade, clean label og estate produkter.

Leverandører – vi kender dem og vi stiller mange krav
Vi arbejder seriøst med at opbygge et sundt og tillidsfuldt forhold til alle vores leverandører, fordi vi er afhængige af, at de altid leverer den allerbedste kvalitet. Det betyder omvendt også at den enkelte leverandør som udgangspunkt skal være tilfreds med de handels- og samarbejdsbetingelser, som vi kan tilbyde.

Vores leverandører er dygtige og passionerede krydderibønder, som oftest går lige så højt op i kvalitet som os. Deres landbrug er præget af stolte traditioner indenfor dyrkning af krydderier. Vi stiller selvfølgelig også krav til vores samarbejdspartnere både i forhold til kvalitet, bearbejdning, emballering og forsendelse af produkterne og så går vi skridtet videre og opfordrer bønderne til at dyrke og udvikle nye sorter.

Kvalitet – Krydderierne er håndhøstet, håndsorteret og håndpakket

Der er selvfølgelig forskel på, om man gør sit arbejde i hånden eller maskinelt. Vores bønder dyrker overvejende deres jord efter gamle traditioner, hvilket fx betyder at krydderierne håndhøstes og håndsorteres. Det er selvfølgelig mere tidskrævende end maskinelt forarbejde produkter, men det er reelt også en kvalitetssikring af varerne i dyrkningsområderne. Hertil kommer at vi i Danmark foretager en grundig kvalitetskontrol af alt, inden det sættes på lager. Og som en ikke uvæsentlig faktor, så har vi vores meget dygtige pakkedamer, som opvejer og pakker krydderierne i hånden, mixer krydderiblandingerne manuelt osv. og den form for kontrol er uundværlig for os.

Økologi – med smagen i fokus

Vi har primært økologiske produkter i vores sortimentet, vi er vilde økologi, specielt fordi det i de fleste tilfælde bare smager bedre. Krydderier, der ikke er drevet frem med kunstige midler får lov til at modne naturligt, inden de høstes og det giver den helt rigtige aroma. I de tilfælde du ikke finder økologiske varer på vores krydderihylde, er det enten fordi der ikke findes en økologisk variant eller fordi det konventionelle krydderi bare er et super delikat produkt. Et eksempel herpå er vores Røget HOT Paprika.

Mill & Mortar’s krydderier – for både professionelle og dem der bare godt kan li’ god mad

Alle madnørder kræver basis krydderier af høj kvalitet og mange kan godt lide at mixe deres krydderiblandinger selv. I Mill & Mortar kan vi tilbyde fuldt basis krydderisortiment med over 60 basiskrydderier og salte – og der kommer hvert år nye spændende varianter til.
Og så er der alle os andre, os der elsker at spise god mad, men ikke nødvendigvis har brug for mange timer i køkkenet. Det må gerne være nemt og hurtigt at lave mad, men fortsat smage så englene synger. Så vi har et væld af velkomponerede krydderiblandinger til et hav af forskellige råvarer og med forslag til, hvordan de kan bruges – det eneste du skal gøre, er at tilføje salt efter behov (vi fylder ikke salt i vores krydderiblandinger, det syntes vi nemlig er snyd)

Velbekomme!