Bagte jordbær med Sumak, Vanilje og yoghurtcreme

INGREDIENSER
BAGTE JORDBÆR
400 g jordbær
1 spsk Sumak
1 Vaniljestang
1-2 spsk flormelis
½ citron; skal, og saft
Mynte, grofthakket
YOGHURTCREME
1,5 dl piskefløde
1,5 dl græsk yoghurt
2 spsk af saften fra de bagte jordbær
SERVERING
Anret i dessertskåle, pynt med mynteblad og drys med noget sprødt; fx hakkede mandler, luksus granola eller knuste kiks.
SÅDAN GØR DU:
Start med at halvere jordbærrene og læg dem i et ildfast fad. Skrab kornene ud af vaniljestangen (bland dem gerne med lidt sukker, så er de nemmere at håndtere) - og tilsæt sammen vaniljekorn, den tomme stang, sumak, flormelis, fintrevet citronskal, citronsaft og hakket mynte. Vend det hele forsigtigt sammen.
Bag jordbærrene i ovnen ved 180 °C i cirka 20 minutter, indtil de dufter intenst og saften begynder at trække ud. Lad dem køle helt af - i køleskab, hvis desserten forberedes dagen før.
Pisk fløden til let skum og vend forsigtigt den græske yoghurt i. Rør en smule af den røde jordbærsaft i cremen for at give den farve og ekstra smag.
Fordel yoghurtfløden i portionsglas og top med de kolde, bagte jordbær. Pynt med frisk mynte og afslut med noget sprødt – fx hakkede mandler, lidt luksus granola, makroner eller en knust kiks.
VELBEKOMME!
- Syrligt, smukt og nemt at brugeSumak er et bourgognefarvet groftmalet pulver, som fremstilles af tørrede bær fra Sumakbusken. Det er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtig note til din mad. Særdeles populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige køkken, hvor krydderiet indgår i marinader, dips, salater, fiskeretter, grillmad og meget meget mere...
Hvis du kan lide Sumak, så kan du måske også lide: