Hytteost wrap med Herbes de Provence
Har du prøvet den populære opskrift på hytteostwrap?
Super populær fordi den har et højt indhold af protein og en meget lille ingrediensliste - faktisk kun 2 ingredienser; hytteost og æg, meeeen her må vi sætte foden ned, for der skal altså noget smag til!
Så prøv den med rigeligt Herbes de Prevence i "dejen" og måske lidt salt. Og for ekstra smag kan du toppe med et drys chiliflager fx. vores Pul Biber, som er medium i styrke.
Fyldet kan bestå af alt muligt, så tænk lidt smørelse, lidt grønt, noget syrligt og så noget mere bastant - se ingredienslisten herunder og som sagt drys med chiliflager eller krydderurter.
Rul sammen og spis med det saamme eller tag on-the-go som en sandwich.
INGREDIENSER:
250 g hytteost
3 æg
1 tsk Herbes de Provence
FYLD:
En håndfuld ruccola
6 falafler (hjemmelavet ellerkøbt)
Syltede rødløg
Chili mayo
Pul Biber chili
Forslag til andet fyld:
pesto, yoghurtdressing, smøreost,
OG
salat, rucula, spinatblade, kål, rød peber, agurk, tomat
OG
hallomi, avocado, kødpålæg, ost, aftensmadrester, et stykke stegt kylling
SÅDAN GØR DU:
Blend hytteost og æg med Herbes de Provence og fordel dejenpå et stykke bagepapir.
Bag din wrap ved 180 grader varmluft i ca. 15-20minutter eller til den er gylden.
Lad den køle af inden du forsigtigt fjernerbagepapiret.
Fyld med dit yndlings pålæg eller det du nu har i køleskabet - herer det kun fantasien der sætter grænser - se vores forslag i ingredienslisten.
Rul dem sammen - og spis
VELBEKOMME!
Herbes de Provence
Denne klassiske sydfranske blanding består af de klassiske franske urter sar, timian, rosmarin, oregano og basilikum. Blandingen er sødt krydret og er udbredt i middelhavskøkkenet til fjerkræ, supper og saucer. Den anvendes direkte i maden eller som drys på pizza, brød eller salater.
Hvis du kan lide Cabbage Karma,
så kan du måske også lide: