Wood Witch Ribbensteg

WOOD WITCH – til vildt, og stege med fedtkant og svær. I denne blanding har vi malet vildtvoksende grønne laurbærblade til et fint grønt pulver, som får lov at spille sammen med nelliker, allehånde og rosmarin. ”Det lille ekstra” kommer fra små puf af sort peber, rosenpeber og en lakridsgranulat.

Flæskesteg med WOOD WITCH  er et særligt vellykket match (opskrift herunder), men krydderiblandingen går også fantastisk godt i spænd med vildt. Prøv Wood Witch i vildtfrikadellerne, vildtstegen og vildtgryden – det funker.

RIBBENSTEG MED ET DRYS AF SKOVHEKSENS MAGI (4-6 PERS)

Her får du vores bud på, hvordan du tilbereder en flæskesteg med velkrydret kød og små sprøde svær.
Ribbenstegen kan du skifte ud med svinekam, nakkekam eller svinebryst – med eller uden ben. Og tilbehøret kan du variere fra det klassiske (brunede kartofler, rødkål og sovs) til et godt stykke rugbrød med en sprød kålsalat.

Se opskriften herunder

INGREDIENSER 


1½ -2 kg ribbensteg

1 spsk Pyramide Salt 

 1½ spsk WOOD WITCH 


SÅDAN GØR DU:


Rids sværen helt ned til kødet både på langs og på tværs, således at sværen består af 2 x 2 cm’s tern (du kan selvfølgelig også vælge det klassiske aflange rids). Gnid sværen med flagesalt og vær grundig med at få det ned mellem sværene. Herefter rubber du kødet på siderne og undersiden med Wood Witch – lad gerne stegen hvile en time ved køkkentemperatur.


Placer stegen på en rist ovenover en bradepande med ½ l koldt vand i en kold ovn (sørg for at der hele tiden er vand i bradepanden, hvis du skal lave sauce). Sæt termostaten på 200 gr og lad stege i 1½ til 1¾ time (centrumstemperatur 72-75 gr.). Hvis sværene ikke er blevet sprøde, så tag stegen ud, skru op for ovnen til 275 gr og ind med den igen til sværen er sprød.


Inden stegen serveres, kan du knuse et par af de røde aromatiske rosenpeberkorn fra dåsen over sværen. 


VELBEKOMME! 

  • Et drys af skovheksens magi.

    Vi har været i skoven for at finde grundsmagene til WOOD WITCH og har skabt en rub med klassiske smagselementer fra århundreders krydring på de nordiske breddegrader af stege fra gris, okse og vildt. Vi har malet vildtvoksende grønne laurbærblade til et fint grønt pulver med dyb og raffineret bitterhed som sammen med nelliker og allehånde og rosmarin giver en klassisk grundkrydring. Og det lille ekstra kommer fra små puf af sort peber, rosenpeber og lakridsgranulat.

    Hvordan kan du bruge blandingen Wood Witch?

    Rub blandingen ind i kød og svær/fedtkanter sammen med salt og steg som sædvanligt. WOOD WITCH giver også en fantastisk smag til vildtgryden eller hakket vildtkød såsom elg eller krondyr.
    Til vildt og stege med fedtkant.

Hvis du kan lide Wood Witch, så kan du måske også lide:

Sale Off
A Touch of Spice Gaveæske
219,00 kr179,00 kr
Sale Off
Aleppo Chili i flager, ØKO
54,00 kr
Sale Off
Allehånde i hele bær - STOP MADSPILD
54,00 kr27,00 kr
Sale Off
Allehånde i hele bær, ØKO
54,00 kr