Bagt laks med citron og Grøn Dukkah

Grøn Dukkah er en af de blandinger, der både overrasker og forfører. Med sin fine balance mellem ristede mandler, grøn pistacie og aromatisk grøn fennikel tilfører den både knas og karakter til alt, hvad den rører ved.

I denne enkle ovnret drysses Dukkah gavmildt over laks, hvor den smelter let ned i fisken og skaber en sprød, smagfuld overflade – mens citronskiver tilfører friskhed og syre. En ret, hvor det hele samler sig i perfekt balance. Så har du har et måltid, der er lige så nemt, som det er imponerende.

Opskriften passer til 4 personer.

INGREDIENSER 


Ca. 600–800 g laks (enten en hel side eller mindre stykker)

3-4 tsk Grøn Dukkah

1 økologisk citron, i tynde skiver

Evt. lidt olivenolie eller smør til pensling

Salt efter smag


SÅDAN GØR DU:


Forvarm ovnen til 180°C (varmluft).


Læg laksen i et ovnfast fad med skindsiden nedad. Dup den tør, og pensl med en smule olivenolie eller smør, hvis du ønsker ekstra saftighed.


Læg citronskiverne ovenpå, og drys med Grøn Dukkah – drys endelig rigeligt på, det er her magien sker. Krydr med lidt salt.


Bag laksen i ovnen i 15-20 minutter, afhængigt af tykkelsen. Den skal være tilpas gennemtilberedt og stadig saftig.


Server straks med dampede nye kartofler og en frisk salat – og gerne lidt ekstra Dukkah ved bordet.


VELBEKOMME! 

  • Knasende sprød og let krydret
    Dukkah stammer fra Egypten, hvor man i århundreder har knust nødder og krydderier til en smagfuld blanding, ofte serveret med olie og brød. Hos Mill & Mortar har vi givet den klassiske idé et moderne tvist og skabt vores egne Dukkah’er med økologiske krydderier og ristede nødder.
    I den grønne Dukkah møder du ristede mandler, grønne pistacienødder og aromatisk fennikel. En mild og let ristet blanding med naturlig sødme og et strejf af anis. Perfekt til dig, der foretrækker varme krydderier uden for meget styrke.
    Inspireret af den egyptiske dukkah-tradition, har vi udviklet vores egen version med økologiske ingredienser og fokus på anvendelighed i det moderne køkken. Her fungerer Dukkah ikke kun som dip - men som et krydderi, du kan bruge direkte i din madlavning. Det er et sikkert hit hos børn og voksne året rundt!
  • 57,50 kr

Hvis du kan lide Grøn Dukkah, så kan du måske også lide:

Sale Off
Grøn Dukkah, ØKO
57,50 kr
Sale Off
Rød Dukkah, ØKO
57,50 kr
Sale Off
Inspirationskort Dukkah
0,00 kr
Sale Off
Mill & Mortar Dukkah
41,50 kr20,00 kr