FASTELAVNSBOLLER MED TONKABØNNECREME
INGREDIENSER
Dej:
40 g gær
150 g smør
1,5 dl mælk
4 spsk rørsukker
1 tsk stødt kardemomme
2 æg
ca. 400-500 gram hvedemel
1/2 tsk havsalt
Creme:
4 æggeblommer
30 g rørsukker
6 tsk hvedemel
4 dl sødmælk
1/2 tsk ren vanillepulver eller lidt korn fra en vaniljestang
1/2 -1 bønne revet Tonka Bønne (kan erstattes af vaniljepulver)
Remonce:
150 g rørsukker
150 g marcipan
125 g blødt smør
Pynt:
Glasur
Chokolade, smeltet, Hindbærstøv
hakkede mandler, Chokoladeperler
SÅDAN GØR DU:
Dej: Smelt smørret sammen med mælk i en gryde til det er lunt - hæld det over smuldret gær, som røres ud deri. Sukker, stødt kardemomme, æg og salt tilsættes, og det hele røres godt sammen – Her kan du bruge en røremaskine.
Tilsæt mel indtil dejen bliver smidig og kan æltes uden at den klistrer for meget, men pas på ikke at tilsætte for meget mel. Lad dejen hæve et lunt sted under et klæde i 45 minutter – i mens laves creme og remonce.
Creme: Alle ingredienser til cremen kommes i en gryde og varmes langsomt op under konstant omrøring, indtil cremen tykner. Når cremen har en god tykkelse, tages den af varmen og køles af, inden den skal i bollerne.
Remonce: Rør sukker, marcipan og blødt smør godt sammen i en skål, og stil det til side til senere. Når dejen har hævet, rulles den ud, og skæres Skær dejen ud i 18 lige store kvadrater på 11x11 cm med en skarp kniv. Kom 1 spsk creme og 1 spsk remonce på hver kvadrat, og fold alle fire hjørner ind på midten, så bollen lukkes godt, og indholdet ikke sniger sig ud.
Bollerne sættes med lukningen nedad på en bageplade – og hæver igen i cirka 1 time.
Inden bollerne skal i ovnen pensles de med sammenpisket æg, hvorefter de bages i 12-14 minutter ved 200 grader, varmluft, eller til de er lysebrune og gyldne.
Når fastelavnsbollerne er kølet helt af, pyntes de med tyk glasur eller smeltet mørk, chokolade . Drys med pynt, fx. bærstøv, chokoladeperler, kandiseret rose, hakkede mandler.
VELBEKOMME!
- Tonka bønner er frøene fra det blomstrende Cumaru træ, der primært vokser i Central- og Sydamerika. Bønnerne er aflange, mørke og rynkede og ligner nærmest en stor indtørret rosin. Vores Tonka bønner er økologiske og fra Brasilien.Sådan dufter og smager Tonka bønner?Tonka bønnen har en intens aroma af vanilje, skovmærke og bittermandel. Andre nævner sandeltræ, magnolie, nellike og endda pære. Har før i tiden været brugt som erstatning for vanilje og har derfor i århundreder været anvendt til bl.a at fremstille parfumer.Hvordan bruger man Tonka bønner?Bønnerne rives fint og blandes direkte i de tørre ingredienser eller infuseres i fløde, creme eller alkohol. Brug tonka bønner, hvor du ville bruge vanilje. De komplekse smagsegenskaber har gjort den populær i det søde køkken. Brug Tonka bønner i is, panna cotta, crème brûlée og andre fløde desserter. Går også særdeles godt sammen med chokolade og frugt, som jordbær eller abrikos. Passer smukt sammen med syltede frugter og i finere bagværk. Et kæmpe hit at bruge tonga bønner i de hjemmelavede fastelavnsboller.Tonka giver en mere nuanceret og kompleks aroma end vanilje og dens æteriske olier har været anvendt til parfumer i århundreder. Tonka er især set anvendt i det franske dessertkøkken og i kreationer fra de finere parisiske konditorier.I cocktailverdenen spiller Tonka særligt godt sammen med rom baserede drinks, ligesom bønnerne også har fundet vejen ind i øllets verden. Også i det salte køkken giver den intense parfumerede smag mening, eksempelvis til kammuslinger, i en mayo, i en græskarsuppe eller i kartoffelmos.Tonka bønner spises (som vanilje) ikke direkte, men indgår altid som aroma element. Tonka bønner indeholder kumarin, faktisk ret meget af det. Afhængig af voksested og klima mellem 1 og 3,5%.Så brug ikke mere Tonka end din opskrift siger. En grov tommelfingerregel kan være at mængden af Tonka bønne i dine tilberedninger kan sammenlignes med en tilsvarende mængde vanilje.
Hvis du kan lide Tonka Bønne, så kan du måske også lide: