Kartoffelsalat med Rød Dukkah

Mange kender Dukkah som den klassiske dip, hvor man dypper brød eller grøntsager i olie og derefter i krydderiblandingen - og det smager fantastisk! Men Dukkah kan meget mere end det.

I denne salat får de nye kartofler selskab af sprøde sukkerærter, friske radiser og et gavmildt drys Rød Dukkah. En god olivenolie binder det hele sammen, og så har du en farverig salat, der både er nem at lave og lækker at sætte på bordet - perfekt til alt fra grillmad til frokost i solen.

Og har du ikke lige radiser eller sukkerærter på lager, kan du sagtens bruge andre grøntsager - f.eks. grønne asparges, glaskål, agurk eller gulerod. Brug det, du har - det skal være nemt!

Opskriften passer til 4 personer.

INGREDIENSER 


Nye kogte kartofler

Sukkerærter (eller andet grønt – f.eks. grønne asparges eller glaskål)

Radiser (eller f.eks. gulerødder eller agurk)

Rød Dukkah

Olivenolie

Salt

Evt. frisk basilikum eller andet grønt til pynt


SÅDAN GØR DU:


Skyl og rens grøntsagerne.


Halvér de kogte kartofler og sukkerærterne.

Skær radiserne i både tynde skiver og lidt grovere stykker for at skabe variation i teksturen.


Dryp med olivenolie og drys Rød Dukkah over salaten.

Vend det hele forsigtigt sammen, så olie og Dukkah fordeles jævnt.


Top med friske basilikumblade eller andet grønt, du lige har - persille eller lidt timian fungerer også fint og giver et frisk pift til det hele.


VELBEKOMME! 

  • En gammel tradition i ny forklædning
    Dukkah (også stavet du’ah eller duqqa) stammer oprindeligt fra Egypten, og navnet kommer af det arabiske ord for "at støde" - en henvisning til, at ingredienserne traditionelt knuses i en morter. Oprindeligt var det en simpel blanding af nødder, frø og krydderier, som beduiner medbragte på karavanerejser gennem ørkenen og som hurtigt kunne forvandles til et nærende og velsmagende måltid.

    Den røde Dukkah kombinerer to af vores kerneprodukter - økologiske krydderier og spanske kvalitetsmandler - i en blanding med sød paprika fra Murcia og røget paprika, koriander, spidskommen, hvide sesamfrø og grofthakkede mandler. Resultatet er en intens og varm smag med sprød tekstur og masser af dybde. Spicy, men ikke stærk.
    Mange kender Dukkah som den klassiske dip, hvor man dypper brød eller grøntsager i olie og derefter i krydderiblandingen - og det smager fantastisk! Men Dukkah kan meget mere end det.
  • 57,50 kr

Hvis du kan lide Grøn Dukkah, så kan du måske også lide:

Sale Off
Grøn Dukkah, ØKO
57,50 kr
Sale Off
Rød Dukkah, ØKO
57,50 kr
Sale Off
Mill & Mortar Dukkah
44,50 kr
Sale Off
Inspirationskort Dukkah
0,00 kr