Comfort og 6 krydderier i gaveæske
- Pris
- 579,00 kr
- Pris
- 579,00 kr
- Pris
- 652,00 kr
- Translation missing: da.general.accessibility.unit_price_separator
Yotam Ottolenghi har netop udgivet kogebogen COMFORT og vi har parret den med en æske krydderier, så du kan komme sikkert i mål med retterne fra bogen.
Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: "Hvem vi spiser med", "Hvorfor vi spiser", "Hvad vi spiser" og "Hvordan vi spiser".
Vi har nærstuderet opskrifterne, og ranglistet de mest brugte krydderier i bogen. På en sikker førsteplads kommer Spidskommen - Ottolenghis uforbeholdne yndlingskrydderi. De øvrige krydderier i pakken er: Aleppo Chili, Koriander, Gurkemeje, Sød Paprika og Fennikel. Og nej, krydderierne er ikke udvalgt med henblik på at farven på etiketterne skal matche bogens omslag, men det ser da meget godt ud, ikk?
I bogen er der over 100 opskrifter, opdelt på 10 kapitler. 1: Æg, crêpes, pandekager. 2: Supper dip spreads. 3: Fritter og andre stegte ting. 4: Grøn comfort. 5: Stegt kylling, og andet godt fra ovnen. 6: dhal, gryder, curries. 7: Nudler, ris, tofu. 8: Pasta, polenta, kartofler. 9: Pies, bagværk, brød. 10: Sødt og godt. Så der er nok at tage fat på....
Info til dig der ikke ved hverm Ytam Ottolenghi er:
Israelsk stjernekok, restaurantejer, klummeskribent i the Guardian, kogebogsforfatter x10, foredragsholder, Masterchefdommer og en sand SoMe darling med mere end 2,6 millioner følgere på Instagram. Grøntsagsgulddrengen, som siden slutningen af 00’erne radikalt har ændret den måde, man laver mad og spiser på i London. Og ikke nok med det, den ottolengiske trend breder sig hastigt til masser af andre vestlige lande.
Ottolenghis Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.
Pakken indeholder:
1 stk kogebog Comfort af Ottolenghi
1 kartonæske med:
1 dåse Spidskommen
1 dåse Aleppo Chili flager
1 dåse Koriander
1 dåse Gurkemeje
1 dåse Sød Paprika
1 dåse Fennikel