Kampot Rød Peber, ØKO

Pris
66,00 kr
Pris
66,00 kr
Pris
Udsolgt
translation missing: da.general.accessibility.unit_price_separator 

I den rødmodnede peber får man bare mere af det hele. 


Hvad er rød peber?

Kampot Rød Peber i denne ekstaordinære kvalitet er lidt af et særsyn i peberverdenen.
Man kalder også denne specielle peber for rødmodnet peber. Det gør man fordi peberbærrene får lov til at modnes på stilken til bærret har en mørk orangerød farve (til forskel fra sort og grøn peber, der altid plukkes, når det er grønt og umodent. Kampot peberens røde, modne bær håndplukkes altid, de skal fjernes fra stilken én for én før tørring, da der er en hårfin grænse mellem modenhed og overmodenhed.

 

Mere af det hele

Vi har udvalgt en Kampot Red Pepper, som i kraft af sine smagskvaliteter og sortering er helt i særklasse. Alle de æteriske olier i det rødmodnede bær er fuldt udviklede og man får bare mere af det hele. Naturligvis den distinkte pirrende pebervarme, men også en sød aroma og en klar frugtig smag, der er helt unik for dette røde peberbær. Denne særlige bearbejdning og sortering koster lidt mere end vores andre pebre, men den er umagen værd for alle os der elsker peber.

 

Hvor gør den sig bedst?

Kampot Rød Peber kan bruges som sort peber, men egner sig særligt til de retter, hvor den frugtige sødme har sin berettigelse. Eksempelvis i desserter, saucer med fløde eller bare helt friskkværnet på maden. Verdens første peberbrand Kampot Red Pepper er dyrket i Kampot regionen i Cambodia og dens oprindelse kan spores helt tilbage til
Angkor riget i det 13 århundrede. Før den cambodianske revolution i sidste halvdel af 1970’erne, var Cambodia kendt for sin produktion af peberkorn, der i årtier regnedes blandt de ypperste i verdenen. Især områderne omkring Kampot og Koh Kong var fra slutningen af det nittende århundrede kendte for deres peberproduktion. Desværre ødelagde revolutionen al produktion og megen af den viden, der var opbygget gennem generationer hos de peberdyrkende familier. Vi har i mange år fulgt NGO projekter, der har til formål at genstarte peberproduktionen i Kampot og i dag har produktionen nået en volumen og en kvalitet, der gør den interessant for os.

 

Produkt information:

Økologisk krydderi
Ingredienser: Rød peber, Cambodia (Kampot)
Nettovægt: 50 g
Opbevares: Mørkt, tørt og lufttæt
DK-ØKO-100 

NON-EU Jordbrug

Mest populære