Fløjlsblød Hummus

Du finder “Meyers Hverdagsbønner” på shoppen sammen med 6 udvalgte krydderier, hvor denne skønne hummus opskrift også er med.

Hjemmelavet hummus er både nemt og lækkert. Det bliver dog ofte en lidt kompakt fornøjelse. Her slår vi et slag for en fløjlsblød, cremet og luftig humus, som den ville blive lavet af profferne. Det kræver lidt omhu og nogle isterninger - men det tager kun 10-15 minutter, hvis du har kogte kikærter ved hånden. Resultatet vil imponere selv den mest garvede hummusaficionado.

Opskriften rækker til 4 personer.

INGREDIENSER 

400 g kogte kikærter (fra dåse eller hjemmekogte)

 1,75 dl kogevand/lage fra kikærter

1,5 tsk. hel spidskommen

100 g tahin

0,5 dl olivenolie

0,75 dl citronsaft 

2 små fed hvidløg

4 isterninger 


Til servering:

sesamfrø, ristet på en tør pande 

1 tsk. hel spidskommen, ristet på en tør pande


SÅDAN GØR DU:


Rist spidskommen på en tør pande i et minuts tid, til de dufter kraftigt, og knus dem i en morter eller med bagsiden af en kniv.


Kom tahin, kogevand, olivenolie og citronsaft i en foodprocessor eller et glas til en stavblender, og blend til en helt ensartet, cremet sauce. Hæld saucen over i et litermål eller lignende. Du skal ikke rengøre foodprocessoren inden næste trin.


Kom kikærterne i foodprocessoren sammen med isterningerne, fintrevet hvidløg og den ristede, knuste spidskommen. Start foodprocessoren, og lad den køre, mens du langsomt hælder tahincremen i. Blend videre, til hummussen er helt glat og cremet og isterningerne opløst - det tager mindst 3-4 minutter. Smag til med salt og peber, og evt mere citronsaft.


Servér i en skål, og top evt med ristede sesamfrø, spidskommen og et godt dryp olivenolie.


Tip:

Helt møre kikærter er et must her. Ellers bliver det aldrig rigtig cremet. Det opnår du lettest ved at starte med kikærter fra dåse, brik eller glas - men de hjemmekogte vil til gengæld smage bedre. Hvis du koger dine egne kikærter, så sørg for, at de er helt, helt møre. Det tager 1½ time, og tjek også lige ved at smage eller mose en.


Velbekomme!

  • Et krydderi med historie
    Spidskommen er en uundværlig ingrediens i karryblandinger og mange andre krydderiblandinger. Den kraftfulde, varme smag kombineret med en let bitterhed gør spidskommen til et krydderi, man hurtigt bliver afhængig af.

    Spidskommen har været anvendt i det europæiske køkken siden middelalderen, men bruges i dag især i asiatiske, mexicanske og mellemøstlige retter.
  • 56,90 kr

Hvis du kan lide Happy Roots, så kan du måske også lide:

Sale Off
Cajun Soul, ØKO
58,90 kr
Sale Off
Vadouvan Karry, ØKO
58,90 kr
Sale Off
Seven Pepper Crush, ØKO
58,90 kr
Sale Off
Cabbage Karma, ØKO
58,90 kr