Grillet fisk med sommergrønt og Mermaid’s Bite
INGREDIENSER
FISK:
1 hel fisk fx havbars, makrel, ørred
1 spsk. Mermaids’s Bite,
1 tsk. Pyramide salt,
1 lille bundt persille,
2-3 skiver citron
RØGEDE KARTOFLER:
1 kg. små, nye kartofler
Olie
GRILLET GRØNSAGER:
4-5 slags grønsager fx. gulerødder, courgetter, forårsløg, grønne asparges
DRESSING:
1 spsk. sennep
1 spsk. eddike
1 nip Pyramidesalt
½ dl. smagsneutral olie
1 tsk. honning
1 spsk. Mermaid's Bite
ANDET:
1 bundt friske krydderurter
SÅDAN GØR DU:
Grillet fisk:
Skyl og rengør fisken, dup den tør med papir og skær 3-4 ridser på hver skindside. Gnid fisken indvendig og udvendig med Mermaid’s Bite og salt. Fyld herefter fisken med persille og skiver af citron og lad trække på køl i 30-60 minutter. Grill fisken indirekte i ca. 20 minutter.
Grillet sommergrønt og røgede kartofler:
Kog kartoflerne i 6-7 minutter og grill dem møre i en foliebakke. Røgsmagen kan du få ved at lægge røgtræ i grillen eller ved at vende kartoflerne i et nip Røget Paprika, lidt olie og lidt salt.
Servér dem varme fra grillen.
Dressing:
Pisk sennep, salt og eddike sammen. Pisk herefter langsomt olie i blandingen og tilsæt til sidst honning og Mermaid's Bite. Lad dressingen trække i 30 minutter.
Skær grønsagerne i mundrette stykker og grill dem. De skal være møre, men stadig have bid. Vend de lune grønsager i dressingen og anret på et fad - Top med friske krydderurter.
VELBEKOMME!
- Vinderen af rub ved DM i Grill 2015Mermaid's Bite har en frisk og mild smag, der passer sublimt til fisk, grillede grønsager eller lyst kød. Blandingen har noter af mynte og citrus på en bund afgrøn fennikel, koriander og tre slags tang. ”Biddet” stammer fra et strejf af chili.Hvordan bruger du Mermaid's bite?Mermaid's Bite kan anvendes til smagssætning af fiskefrikadeller, i supper og i brød. For bedst at bevare den friske smag er det vigtigt, at råvarerne får lov at marinere med krydderiet og at de grilles indirekte eller indpakket i folie, så de fine og lette olier fra urterne ikke brændes af og dermed går tabt.Bedste grillkrydderiKrydderiblandingen er et resultat af vores sponsorat af DM i Grill og samarbejdet med United Grill Chefs fra Aalborg, som vandt førstepladsen i kategorien ”Bedste Grillkrydderi”. Opskriftskort med inspiration medfølger.
Hvis du kan lide Mermaids's Bite, så kan du måske også lide: