Tandoori Poussiner
SÅDAN GØR DU:
Skyl poussinerne og dup dem tørre med køkkenrulle. Rør Tandoori Masala, salt, limesaft, ingefær, hvidløg og yoghurt sammen og hæld marinaden over poussinerne. Lav evt. en større portion marinade og tag så lidt fra til at bruge til kold sauce ved bordet. Lad dem trække i minimum ½ time, og gerne ½ døgn i køleskabet.
Poussinerne kan steges i ovnen i et ovnfast fad eller grilles i en foliebakke, gerne med så meget marinade på, som du kan få til at hænge fast. Grill indirekte i 25- 40 min, eller steg dem i ovnen ved 180°C varmluft i ca. 45 min. Dryp undervejs med marinade. Poussinerne er stegte, når kødsaften er klar – stik et spyd ind ved lårene og check at saften, der løber ud, er helt klar.
Drys de færdigstegte poussinner med fintsnittede forårsløg og lidt frisk koriander. Servér med lime og lunt naanbrød eller ris. Hvis der er stegesaft tilbage i fadet kan du med fordel dyppe naanbrød i den krydrede sauce.
VELBEKOMME!
- Tandoori blanding til kød og fisk.TANDOORI masala, hvor vi har brugt en vifte af de klassiske srilankanske krydderier og tilført karryblade og sort sesam. Tikka Tandoori er typisk små stykker grillet kød, der traditionelt tilberedes i en lerovn, der kaldes en Tandoor. Du kan opnå den auten-tiske smag ved at bruge din egen grill eller ovn.Hvordan kan Tandoori anvendes?Tandoori kan anvendes i uendelige variationer i marinader, saucer og med alle typer af kød eller fisk. Server dine Tandoori retter på en seng af friske grønne salater, agurk, rå ringe af rødløg og tomat, citron, naan brød og chutney.
Hvis du kan lide Tandoori, så kan du måske også lide: