Ris á l´amande 

Ris á l’amande er en elsket klassiker i julemåneden, hvor vaniljens sødme møder den sprøde, nøddeagtige smag fra Marcona-mandlerne. 


Denne version er ekstra aromatisk takket være ægte vaniljestænger, der giver grøden en dyb og rund smag, mens flødeskummet gør den let og luftig. Serveret med kold eller lun kirsebærsauce bliver hver skefuld en lille julefest på tallerkenen - en dessert, der både er hyggelig, traditionel og uimodståelig for både børn og voksne.


Opskriften er til 8 pers.
Husk risalamande smager også skønt dagen efter.

INGREDIENSER:
(8 pers.)


1 liter sødmælk

190 g grødris

1 knivspids salt

6 gram vaniljestang*

60 g sukker

200 g mandler*

5 dl piskefløde

1 glas Rie’s Originale Kirsebærsauce*


*
Hvis du har købt vores Ris á l’amande pakke skal du ikke købe denne ingrediens.


SÅDAN GØR DU:


1. Kom mælk, salt og grødris i en gryde og kog langsomt op under konstant omrøring. Skru ned for varmen og rør rundt et par minutter. Læg låg på og vær sikker på at gryden står på lavt blus.  


2. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker. Kom nu vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang og sukkeret op i gryden. Rør rundt og lad grøden simre 40-50 minutter. Rør jævnligt i gryden til grøden er tyknet og risene er møre. 


3. Tag den tomme vaniljestang op af gryden og lad grøden kølne mindst 3-4 timer i køleskab, men meget gerne til næste dag. (Du kan også lade den tomme vaniljestang blive i grøden, det giver ekstra vaniljesmag, men misfarver grøden en smule.)


4. Udvælg dig en flot fast mandel og læg den til side! Hak de øvrige mandler groft. 


5. En times tid inden serveringen pisker du fløden til let skum (vigtigt ikke at piske for meget). Vend forsigtigt lidt af skummet i grøden, så risene bliver godt fordelt. Vend herefter det resterende flødeskum i og til sidst de hakkede mandler. Til sidst gemmer du den hele mandel i risalamanden.


6. Servér med kold eller lun kirsebærsauce. Og glem ikke at sætte mandelgaven på bordet. 


Ekstra råd: 

- Rist de blancerede mandler på en pande eller i ovnen. Hold konstant øje med dem, så de kun bliver svagt gyldne. Lad dem køle helt af. Det giver ekstra knas og fremhæver den gode mandelsmag. 




VELBEKOMME! 

  • Vi har forskellige gram vaniljestænger og også den skønneste rene vaniljepulver - se al vores vanilje her 

Hvis du kan lide Vanilje, så kan du måske også lide:

Sale Off
Lakridsgranulat, ØKO
56,90 kr
Sale Off
Tonkabønner, ØKO
71,50 kr
Sale Off
Safran La Rosera, Spanien
88,00 kr
Sale Off
Kardemomme, grøn, stødt, ØKO
58,90 kr