Salsa Brava - også perfekt til grillmad 

Har du været i Spanien, så har du helt sikkert også fået Patatas Bravas, stegte kartofler med den berømte Salsa Brava og måske også lidt aïoli. Vel nok den mest almindelig tapas i Spanien, og har du ikke det, så får du en dejlig opskrift her. 

Salsa Brava har en perfekt balance mellem sødt, syrligt, røget og lidt spicy. Og er derfor også dejlig til at understøtte den grillede mad. Prøv Salsa Brava til grillet kylling og fisk.

Kan opbevares i køleren et par dage.

INGREDIENSER 

Salsa brava:

- 1 ds hakkede tomater

- 3/4 dl vand, rørt op med 1 tsk Maizena

- 1 lille løg, grofthakket

- 1 tsk Italiensk Hvidløg (eller 3 fed presset fersk)

- 3 spsk olivenolie

- 2 tsk Sød Paprika

- 1-2 tsk Røget Hot Paprika

- 1 tsk sukker

- 1 tsk sherry eddike eller rødvins eddike

- 1⁄2 tsk salt


Patatas bravas:

- 500 g kartofler

- Olivenolie

- Salt

- 2 tsk Sød Paprika

- Hakket persille

- aioli



SÅDAN GØR DU:


Salsa Brava:

Klar løget ved middelvarme i olivenolien.

Tilsæt krydderierne og varm igennem, inden du tilsætter de hakkede tomater, sukker og vand, og lader salsaen simre i 10 minutter, mens du sikrer dig at salsaen ikke brænder på.

Tilsæt eddike, salt og peber. Herefter blendes salsaen til den er helt glat og cremet. Kan serveres lun eller direkte fra køl, den bliver kun bedre af at stå lidt.


Patatas bravas:

Skær kartoflerne i mundrette stykker. Læg dem i en skål med koldt vand i 30 minutter for at fjerne stivelse. Tør kartoflerne og læg dem på en bageplade. Vend dem i olivenolie og drys med salt. Bag ved 200 grader i 30-35 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Vend halvvejs.

Arranger de sprøde kartofler på en tallerken.

Hæld Salsa Brava sauce over. Top med aioli og drys hakket persille.


VELBEKOMME! 

  • Sød Paprika fra Murcia har en intens rød farve og en herlig, kraftig smag af søde peberfrugter. Murcia er én af to regioner i Spanien, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse) på deres paprika. 

    Sød Paprika fra Murcia er fremstillet af de runde, røde Bola peberfrugter, som tørres og stødes.

  • 54,00 kr

Hvis du kan lide Sød Paprika fra Murcia, så kan du måske også lide:

Sale Off
Smokey Sally, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Mermaid's Bite, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Flaming Dust, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Rose Harissa Chilirub, ØKO
56,00 kr