Ras el Hanout Lammeskanke

INGREDIENSER
4 lammeskanke
2-3 spsk. Ras el Hanout
3 spsk. olie
1/2 til 1/1 liter bouillon (kalv, okse, lam)
4 spsk honning
150 g Mandler
Evt. lidt frisk krydderurt (persille, koriander)
SÅDAN GØR DU:
Gnub skankene ind i Ras el Hanout og lidt salt, læg dem i bunden af en stegeso eller en ildfast, tykbundet gryde med låg.
Tilsæt de øvrige ingredienser med undtagelse af mandlerne, som først tilsættes de sidste ca. 15 minutter. Sørg for at der er bouillon nok til, at der står væske godt op om kødet, læg låg på og stil stegesoen/gryden i ovnen ved 180 grader i ca. 2,5-3 timer.
Check ind imellem at skankene ikke bliver tørre – hæld evt. lidt mere bouillon i stegesoen eller vend skankene. Husk at komme mandlerne i de sidste 15 minutter. Kødet er færdigt, når du kan løsne det fra benet med en gaffel. Herefter hældes suppen over i en gryde, mens kødet holdes lunt. S
kum evt. fedt væk fra overfladen og kog suppen ind med godt en tredjedel.
Hæld den varme, reducerede sauce over kødet.
Server med couscous og en salat.
VELBEKOMME!
- Lækker til lam, couscous og kylling.Ras el Hanout betyder ”krydderihandlerens hoved” og findes i ligeså mange versioner i Mellemøsten som karry findes i den fjerne orient. Her med noter af muskat, kanel og varme krydderier med sødme fra rosenblade og lavendel-blomst.Hvornår bruges Ras el Hanout?Bruges på lam eller kylling, i couscous, taginer eller andre gry-deretter. En vidunderlig blanding.
Hvis du kan lide Ras el Hanout, så kan du måske også lide: