Falafel vafler med dit yndlingsfyld og dressing

Sunde sprøde vafler, lavet på kikærter og med masser af smag. Brug den
topping, som du bedst kan li’ (åbn køleskabet og se hvad du har). Her er det
kun smag og fantasi, der sætter grænser, men se vores tre forslag nederst.

Opskriften herunder giver 4 vafler:

INGREDIENSER 


FALAFELVAFLER

1 dåse kikærter

2 æg

1 fed hvidløg

1 spsk. tahin

3 tsk. Hey Falafel

Frisk persille

Salt og peber


FORSLAG TIL TOPPING


VARIANT 1

Fintsnittet kål

Koriander

Gulerødder

Nigellafrø


VARIANT 2

Avocado

Granatæble

Stegt halloumi

Dukkah


VARIANT 3

Tabouleh

Feta

Tahin


SÅDAN GØR DU:


Dræn kikærterne, skyl dem og lad dem dryppe af i en sigte. Kom dem i en

foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser, og blend det hele godt

sammen til en glat dej.


Varm dit vaffeljern op og smør pladerne med en smule neutral olie. Fordel et

par skefulde dej på hver vaffelplade, luk vaffeljernet og bag vaflerne i ca. 5-6

minutter, til de er gyldne. Lad vær med at åbne for jernet før efter 5 minutter. 


Hertil en dip eller dressing. Prøv fx. mynte yoghurt dressing, tahindressing,

chilisauce, tzatziki eller hummus. Server som ”byg selv” eller anret på en

tallerken.


 VELBEKOMME! 

  • Hjemmelavet falafel
    Luk øjnene et øjeblik og tænk... Nystegte falafler, sprøde og knasende med et blødt og let krydret indre, serveret med den skønneste tahinsauce og friske grøntsager. Uhh det er godt!
    En falafel er lavet på knuste tørrede kikærter eller Fava bønner, der blandes med krydderier, krydderurter og løg og steges sprøde i olie.
    Hjemmelavede nyfriterede falafler smager bare bedst (friskere, sundere og mere smag) og så kan du vælge ingredienser og sundt tilbehør, som passer til dig. Lav altid en stor portion og frys noget af kikærtefarsen ned til en anden dag. Og husk at falafler kan serveres på et utal af måder.
    De proteinrige falafler er en skøn vej til mere plantebaseret kost og gør sig godt på middagsbordet og som snack.

    Krydderierne gør en forskel
    Krydderierne - til både falafler og sauce - giver bund, friskhed, styrke, varme og spil til retten – og det er der brug for, når du laver en vegetarisk ret.
    I vores Hey Falafel har spidskommen indtaget førersædet, men er godt flankeret af ægte kanel, sumak, koriander og sort peber. Hele hvide sesamfrø giver ekstra sprødhed og umami. Hey Falafel er som vores øvrige krydderiblandinger sammensat af økologiske krydderier, uden salt og tilsætningsstoffer.
  • 56,00 kr

Hvis du kan lide Hey Falafel, så kan du måske også lide:

Sale Off
Cabbage Karma, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Shawarma Hack, ØKO
56,00 kr
Sale Off
Herbes de Provence, ØKO
49,50 kr
Sale Off
Rose Harissa Chilirub, ØKO
56,00 kr