Et dessertkrydderi i særklasse
Tonkabønner er frøene fra det blomstrende Cumaru træ, der primært vokser i Central- og Sydamerika. Bønnerne er aflange, mørke og rynkede og ligner nærmest en stor indtørret rosin. Vores tonkabønner er økologiske og fra Brasilien.
Sådan dufter og smager tonkabønner?
Tonkabønnen har en intens aroma af vanilje, skovmærke og bittermandel. Andre nævner sandeltræ, magnolie, nellike og endda pære. Har før i tiden været brugt som erstatning for vanilje og har derfor i århundreder været anvendt til bl.a at fremstille parfumer.
Hvordan bruger man tonkabønner?
Bønnerne rives fint og blandes direkte i de tørre ingredienser eller infuseres i fløde, creme eller alkohol. Brug tonkabønner, hvor du ville bruge vanilje.
De komplekse smagsegenskaber har gjort den populær i det søde køkken. Brug tonkabønner i is, panna cotta, crème brûlée og andre fløde desserter. Går også særdeles godt sammen med chokolade og frugt, som jordbær eller abrikos. Passer smukt sammen med syltede frugter og i finere bagværk. Et kæmpe hit at bruge tonkabønner i de hjemmelavede fastelavnsboller.
Tonka giver en mere nuanceret og kompleks aroma end vanilje og dens æteriske olier har været anvendt til parfumer i århundreder. Tonka er især set anvendt i det franske dessertkøkken og i kreationer fra de finere parisiske konditorier.
I cocktailverdenen spiller Tonka særligt godt sammen med rom baserede drinks, ligesom bønnerne også har fundet vejen ind i øllets verden. Også i det salte køkken giver den intense parfumerede smag mening, eksempelvis til kammuslinger, i en mayo, i en græskarsuppe eller i kartoffelmos.
Brug tonkabønner med omtanke
Tonkabønner spises (som vanilje) ikke direkte, men indgår altid som aroma element. Tonkabønner indeholder kumarin, faktisk ret meget af det. Afhængig af voksested og klima mellem 1 og 3,5%.
Så brug ikke mere tonka end din opskrift siger. En grov tommelfingerregel kan være at mængden af tonkabønne i dine tilberedninger kan sammenlignes med en tilsvarende mængde vanilje.
Læs ydeligere om dosering og grænseværdier.
Opskrifter med Tonkabønner
Fastelavnsboller med Tonkabønner
Se hele vores opskriftsunivers.
Produkt information
Økologiske Krydderier
Ingredienser: Økologiske tonkabønner.
Indeholder kumarin. Begrænset anvendelse se her
Nettovægt: 20 g
Opbevares: Mørkt, tørt og lufttæt
DK-ØKO-100 Ikke/Non-EU Jordbrug/Viljely


